Irish Coffee - Opskrift
Skal din kaffe lige have et pift på en kold, mørk vinteraften, måske også lige for at sætte lidt lys på tilværelsen, så står den altså på Irish coffee.
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 3 minutter min
Antal 1 glas
Kalorier 240 kcal
- 15 cl Sort kaffe
- 4 cl Whisky
- 1 stk Kandispind Her kan 2-3 tsk brun farin sagtens være en erstatning
- 5 cl Fløde
Start med at sætte kaffen over. Hvordan du laver den, er helt op til dig, men den må genre være lidt til den stærke side.
Imens kan fløden piskes til flødeskum. Det er lidt en smagssag, hvor meget den skal have; en lidt lettere pisket er lidt blødere i smagen, mens en lidt hårdere pisket kan sprøjtes lidt højere for et mere fancy look.
Herefter skal alle ingredienserne blot samles i kruset; start med whiskyen, hæld kaffen over, sprøjt fløden på og slut med at sætte kandispinden i.
Tips:
Hvis du bruger brun farin, så start med at opløse denne i kaffen, inden du tilsætter whiskyen. Er du til den nemmere løsning, så kan flødeskummen købes på dåse i alle supermarkeder.
Drinken kan sagtens pyntes lidt. Det kan enten gøres med chokolade- eller karamelsovs, eller ved at sigte lidt kakaopulver over flødeskummen.